Vores værdier
I Fonden Lindhøjgaard skaber vi rammer for, at unge og børn med særlige behov har indflydelse og inddrages i beslutninger, der vedrører deres dagligdag hos os.
I vores værdigrundlag er dette formuleret overordnet som:
- Tilgangen til unge og børn med særlige behov er præget af et fokus på den enkeltes specifikke ressourcer og generelle kompetencer. Arbejdet med unge og børn med særlige behov tilrettelægges på en sådan måde, at det fremmer den enkeltes evner og lyst til at indgå i relationer, føle ansvar for eget liv og møde nye udfordringer.
- Vi højner børnenes/de unges selvværd, selvforståelse og selvstændighed gennem en anerkendende tilgang og menneskesyn, således at de vil være i stand til at møde ungdomslivets og senere hen voksenlivets udfordringer som aktive medborgere i samfundet.
I Fonden Lindhøjgaard passer vi på børnene, de unge, på hinanden og på os selv:
- Vi er ordentlige, troværdige og ansvarlige, i det vi siger, og i det vi gør.
- Vi mødes med hinanden i åben og tillidsfuld dialog.
- Vi er altid på udkig efter, hvor vi kan blive dygtigere.
Vi møder børnene, de unge og deres familier:
- Med tro på at de kan.
- Med anerkendelse af deres evner og kompetencer.
- Med nysgerrighed på deres intentioner, interesser og behov.
- Med respekt for det de synes er udfordrende.
Som personale er vi engagerede, nænsomme og professionelle:
- Vi er faglige.
- Vi har plads til hygge.
- Vi hjælper hinanden.
- Vi er omsorgsfulde.
- Fonden Lindhøjgaard er en rummelig arbejdsplads, vi rummer hinanden som personale, vi rummer vores børn og deres familier. Vi rummer de gode dage og, vi rummer de dage som kunne have været bedre.
- Vi respekterer vores forskelligheder, og vi ved, at vi alle har respekt hos hverandre. Vi møder hinanden tillidsfuldt i åben dialog.
- Vores arbejdsfællesskab er trygt. Vi siger vores mening og giver udtryk for vores holdninger i fælles forum.
- Vi møder alle børn og unge i Fonden Lindhøjgaard med tillid til- og beundring for den enkeltes kompetencer og respekt for det, der måske er udfordrende.
- Vi arbejder med professionel tilgang, der gør, at vi er i stand til at støtte, udvikle, rumme og opmuntre den enkelte.
- Vi arbejder for barnet/den unges selvforståelse med en anerkendende tilgang.
- Vi er åbne, ærlige og nysgerrige.
- Vi kender vores egne grænser og tør bede om hjælp.
- Vi arbejder hen imod det mål at udbrede viden om- og forståelse for vores børn og unge i deres netværk.
- Vi arbejder for at skabe størst mulig grad af selvforvaltning og livskvalitet.
- Vi er loyale overfor alle beslutninger og respekterer de retningslinjer, der danner grundlaget for Fonden Lindhøjgaard.